Årskongres i Dansk Kunsthistoriker Forening
Lørdag d. 26. februar 2020 kl. 10.00-15.00
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K
Til tider synes grafikken som kunsthistoriens stedbarn: Overset og skubbet lidt i baggrunden. På den anden side er grafikken også det første visuelle massemedium og laboratorium for alskens vilde eksperimenter. I kunstnernes hænder kan grafikken være kommerciel og avant-garde på en og samme tid.
Der er skabt grafik på dansk jord i mere end 500 år. Grafikkens agtelse er steget og dalet gennem århundrederne. Ligeså med de kunstneriske udøveres antal og ekspertise. Allerede de første moderne kunsthistorikere som eksempelvis Julius Lange tog grafikken alvorlig, bl.a. for dens potentiale til at udbrede kunsten til folket. Men hvad kan grafikkens lange historie egentlig lære os om billedets historie i Danmark? Og hvor står vi så i dag, hvor grafikken ikke længere er et af de primære, kommunikative medier? Hvad betyder den fornyede interesse i de senere år for grafikken som kunstnerisk udtryk?
Talere: Liza Kaaring, Rasmus Kjærboe, Marie Laurberg , Mette Sandhoff Mansa og Mikael Bøgh Rasmussen.
Seminaret er arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening ved Signe Havsteen, Karen Westphal Eriksen, Martin Søberg og Rasmus Kjærboe. Efter seminaret afholdes foreningens generalforsamling.
Frokost er vegetar-venlig. Ønskes vegansk, gluten- eller laktosefri kost, kontakt venligst arrangørerne.
PROGRAM
09.30
Kaffe og registrering
10.00
Velkomst ved Martin Søberg
Introduktion ved Signe Havsteen
10.15
Dea Trier Mørchs grafiske værk
Marie Laurberg
10.50
Krig på tryk: Billeder af Første slesvigske Krig
Rasmus Kjærboe
11.15
Pause
11.30
Melchior Lorck – en grafikers værk, dets vilkår og skæbne
Mikael Bøgh Rasmussen
12.05
Frokost
13.05
Om Palle Nielsens katastrofer – og om fremtiden for hans arkiv
Liza Kaaring
13.40
Cathrine Raben Davidsen: Grafik 1998-2022
Mette Sandhoff Mansa
14.15
Diskussion ved Karen Westphal Eriksen
Afrunding ved Martin Søberg
14.45
Pause
15.00
Generalforsamling
Dansk Kunsthistoriker Forening
(deltagelse i generalforsamlingen alene er gratis, ingen forudtilmelding nødvendig)
Efter seminaret afholdes foreningens generalforsamling. Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 24. februar. Pris: 99 kr. (medlemmer), 149 kr. (ikke-medlemmer) samt gebyr. Frokost er inkluderet i prisen.
Indbydelse til GENERALFORSAMLING 2022
Foreningens generalforsamling 2022 afholdes fra kl. 15.00 i forlængelse af de faglige oplæg.
Deltagelse i selve generalforsamlingen er begrænset til foreningens medlemmer, kræver ingen forudgående tilmelding og er gratis.
Illustration: Melchior Lorck: Mudvarpen, 1548. SMK
Indlægget PÅ TRYK blev først udgivet på Dansk Kunsthistoriker Forening.