Astrid Holm & Co.
Onsdag 8. januar 2020. Kl. 17.00 – 18.30
Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup
Max. 25 deltagere. Tilmelding senest den 6. januar 2020. Se mere på museets website: www.oregaard.dk
Kunsthistorikeren Hanne Abildgaard fortæller om bogen og udstillingen. Hun giver sit bud på, hvordan man kan arbejde med at gøre nogle af modernismens marginaliserede kvinder til en del af kunsthistorien. Forhistorien går tilbage til 1994, da hun skrev bind 6 ”Tidlig modernisme” i serien Ny Dansk Kunsthistorie. Den gang måtte man nøjes med en enkelt sort-hvid gengivelse af et Astrid Holm (1876-1937) maleri fra et katalog fra 1915, da det ikke var muligt at finde et eneste værk af hende eller for den sags skyld noget skriftligt fra tiden efter mindeudstillingen, som Kunstforeningen viste i 1939. Arkiver og efterkommere var der heller ingen spor af. Efterfølgende har Hanne Abildgaard funderet en hel del over, hvordan det var muligt, at en i sin egen tid centralt placeret og anerkendt kunstner i løbet af et halvt århundrede kunne forsvinde fuldkommen ud i usynligheden, og især over, om det kunne lade sig gøre at integrere hende igen, og i givet fald hvordan. Det resulterede i Astrid Holm & Co., en form for kollektivfortælling, der sætter kønsspecifikke vilkår, strategier og netværk i centrum.
Astrid Holm boede i Paris 1909-1914, hvor hun opbyggede et betydeligt netværk både blandt fauvister, kubister og futurister. En del af perioden var hun elev af Henri Matisse og fulgte tæt tilblivelsen af nogle af hans væsentligste værker. Hun var den eneste danske Matisse-elev, der syntes om hans arbejde, og hendes separatudstillinger hjemme i Danmark i 1913 og 1915 var vigtige begivenheder, når det gjaldt formidlingen af tendenser i tidens internationale kunst. I datidens opfattelse stod Astrid Holm som en pionér. Hun blev bredt anerkendt, ikke mindst for sit arbejde med farven, og hun fik tillidsposter, f.eks. var hun medlem af censurkomitéen til den herostratisk berømte Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918.
Også som lærer ydede Astrid Holm en betydningsfuld indsats: I 1915 startede hun egen kunstskole i København, som blev samlingspunkt for unge fra hele Skandinavien, i 1918 blev hun leder af den nye Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole, oprettet efter fransk forbillede, og i 1921 blev hun udnævnt til leder af Kunstakademiets nyoprettede væveskole. Hendes opgave her var at udvikle en tidssvarende vævekunst, og Astrid Holm blev ved den lejlighed den første kvinde nogensinde, der blev ansat som lærer på Akademiet.
Astrid Holm er omdrejningspunktet både i udstilling og bog, men hun bliver sekunderet af sine vigtigste kunstnerkammerater, der alle var kvinder, og som var selverhvervende og i flere tilfælde havde livslange, udmærkede karrierer, men ikke har fået en opmærksomhed i eftertiden, der står mål med deres betydning i samtiden. Når det blev sådan, skyldes det først og fremmest en erkendelse af, hvor vidt forskellige vilkårene for de to køn var i kunstlivet i den første tredjedel af det 20. århundrede, både med hensyn til uddannelse, adgang til udstillingslivet, indkøb til museer og private samlinger etc. Dernæst at dette havde resulteret i, at de kvinder, der virkelig ville have en kunstnerisk karriere (og ikke f.eks. var så uforsigtige at gifte sig med en kollega), måtte etablere deres egne strategier og netværk, og at disse måtte kortlægges, hvis modernismens kvinder skulle have en varig plads i kunsthistorien.
Astrid-Holm. Motiv fra Bretagne. 1911. Olie på lærred. Privateje. Foto Bruun Rasmussen
Arrangementet er fuldt booket, og der er desværre lukket for tilmeldinger.
Indlægget UDSTILLINGSBESØG blev først udgivet på Dansk Kunsthistoriker Forening.