
Vilhelm Lundstrøm: Opstilling med to kander. Efter 1930
Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto
Søndag 11. juni 2017 kl. 8.00 – 18.00
BRANDTS, Odense og CLAY, Middelfart
Oplev to af dansk modernismes koryfæer, der netop nu er udstillingsaktuelle på Fyn. Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) og Axel Salto (1889-1961) var nære venner og i 1920’erne arbejdede de og levede med deres familier dør om dør i Sydfrankrig bl.a. i Cagnes-sur-Mer. Inden da havde Salto taget initiativ til det progressive kunsttidsskrift Klingen, der udkom fra 1917-20. Lundstrøms ’pakkassebilleder’ skabte i 1918 skandalesuccesen, som rystede borgerskabet og delte vandene hos anmeldere og kunstsamlere. I kunstnersammenslutningen De 4, der udover Lundstrøm og Salto talte Karl Larsen og Svend Johansen, kæmpede gruppen for at skabe en moderne, monumental kunst, der kunne slå ’småborgerlighedens dagligstuekunst’ af banen.
Fra 1930’erne fangede Lundstrøm og Salto tidsånden, men inden for hver sit felt. Lundstrøms malerier med enkelte og geometriske opstillinger erobrede den gode smag, og designede som PH og Finn Juhl blev inspireret af hans billeder. For Salto blev stentøjet hans berømmelse. På internationale fremstød i 1950’erne for Danish Modern Design placerede man Saltos vilde og uregerlige vaser i interiører med funktionalistiske, arkitekttegnede møbler. Disse historier og meget mere udfoldes på de to udstillinger:
Vilhelm Lundstrøm og Den gode smag : www.brandts.dk
Axel Salto – Stentøjsmesteren : www.claymuseum.dk
PROGRAM for søndag 11. juni 2017
8.00 Afgang med Jyttes Bus fra Høje Taastrup station
10.30 Ankomst CLAY i Middelfart
11.00 Axel Salto – Stentøjsmesteren v/ kurator Susanne Bruhn
12.00 Frokost
13.15 Afgang med bus fra Middelfart
13.45 Ankomst BRANDTS i Odense
14.00 Vilhelm Lundstrøm og den gode smag v/museumsinspektør Ellen Egemose
16.00 Afgang med bus fra Odense
18.00 Ankomst Høje Taastrup station
Billetter

Axel Salto: Vase i den spirende stil. Ca. 1947
Hele arrangementet koster 300 kr. Prisen inkluderer bustransport (fra Høje Taastrup station til Fyn og retur) og frokost og kaffe. Entré til museerne er gratis for medlemmer af Dansk Kunsthistoriker Forening ved forevisning af medlemskort.
Det er også muligt at deltage i udstillingsbesøg og frokost, hvis transporten til museerne klares på egen hånd, så er prisen 200 kr.
Tilmelding og betaling senest den 3. juni 2017 (Skriv i bemærkningsfeltet, hvis du IKKE ønsker bustransport.)
Betaling kan ske på to måder til Susanne Bruhn:
1) Bankoverførsel til Nordea: Reg.nr. 2141 Konto nr. 8909831076. (Husk at skrive dit navn i bemærkningsfeltet)
2) MobilePay til mobil nr. 29 44 13 75
Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Kunsthistoriker Forening. Pladserne er begrænsede og fordeles efter ’først til mølle’ princippet.
Praktiske oplysninger
Bussen afgår fra Høje Taastrup station, hvor der er gode forbindelser med S-tog (linje B) og regionaltog. Kommer du i bil, er der gratis parkering (p-pladsen vest for stationen).
På CLAY serveres en frokost med øl/vand/kaffe. Frokost er en Tapastallerken med røget hellefisk, honning-sennepscreme, agurk, dild, melfarskinke, bresaola og salami fra Slagter Lund, røget dyrekølle og oste. Hertil kidneybønnepesto, sylt og oliven. Serveres med brød og smør.
4. juni 217:
Tilmeldingsfristen er nu overskredet.